Saunagus · Koldtvand · Fællesskab · Nordsjælland

Sænk tempoet.Mærk varmen.

Nordsjællands roligste rum. 60 minutter med varme, damp og æteriske olier og et koldt gys mellem runderne.

Heat Studios udendørs saunahus, terrasse og koldtvandskar i Kokkedal

Hvorfor Heat Studio

Hvornår har du sidst haft helt fri?

Ikke fri fra arbejde. Fri fra tempoet. Fra notifikationer, planer og alt det, der venter. Vi byggede Heat Studio, fordi vi selv manglede sådan et sted, et frirum tæt på hverdagen, hvor skuldrene sænker sig, og hovedet bliver stille.

“Her skal det føles rart at træde ind. Og svært at have travlt.”

Emil & Joachim, stiftere af Heat Studio

Ritualet

60 minutter. Tre runder.
Én dyb udånding.

Saunagus er en guidet saunaoplevelse, hvor gusmesteren blander vand med rene æteriske olier og hælder det over de glohede sten. Duft og damp fordeles med håndklædesving eller vifte, så varmen bevæger sig gennem saunaen, mens musik og nærvær samler rummet.

01

Varmen

Ca. 12 minutter i saunaen. Gusmesteren bygger varmen op i bølger og fordeler duft og damp med håndklædesving eller vifte. Du skal bare sidde, trække vejret og mærke efter.

02

Gyset

Koldtvandskar eller koldt brus. Det korte, kolde chok der nulstiller kroppen og skærper alle sanser.

03

Roen

Efter gusen følger ca. 8 minutters pause i loungen eller på terrassen. Her får du vand, salte snacks og elektrolytter før næste runde eller den rolige afslutning efter tredje runde.

Læs mere om saunagus

Vælg dit tempo

Tre slags gus. Ét roligt sted.

Relax

Dyb ro. Blide dufte, rolige bevægelser og musik, der hjælper dig helt ned i gear. Til dagene hvor alt bare skal være stille.

Flow

Rytme og bevægelse. Varme, musik og tempo smelter sammen, stadig afslappende, men med drive i kroppen.

Energy

Fuld glød. Upbeat musik, høj intensitet og tydelig energi i rummet. Et boost til både krop og humør.

Alle sessioner varer 60 minutter og består af tre forløb med ca. 12 minutters gus efterfulgt af ca. 8 minutters pause.

Priser

Kom én gang. Eller gør det til en vane.

Din første gus koster 225 kroner, uden binding og uden medlemskab. Bliver varmen en vane, sparer du med klippekort eller medlemskab.

Aflyser du senest 24 timer før, sættes værdien ind på din konto til en anden gang.

Se medlemskab og alle priser
Loungen hos Heat Studio med kaffe og bløde tekstiler

Stedet

Bygget fra bunden.
Med ro som målestok.

I loungen kan du sidde i ro med kaffe, vand, salte snacks og elektrolytter. På førstesalen er der lokaler til arrangementer.

  • Sauna med plads til 12
  • Koldtvandskar
  • Udendørs varmt og koldt brus
  • Lounge med kaffe, snacks og elektrolytter
  • Separate omklædningsrum
  • Lokaler til arrangementer på 1. sal
Gæster mediterer i saunaen hos Heat Studio

Gusmestrene

Mennesker, der kan læse et rum.

Vores gusmestre arbejder med atmosfære, duftvalg og rytme, så hver session rammer det, rummet har brug for: ro, energi eller mental afklaring. Uanset om det er din første gus eller din hundrede, bliver du mødt i øjenhøjde.

Mød alle vores gusmestre

Private arrangementer

Giv jeres selskab sin egen varme.

En privat saunaoplevelse med en gusmester for jeres selskab. Saunaen har plads til op til 12 gæster. Skriv eller ring, så afklarer vi rammerne.

Send en forespørgsel
En gæst slapper af i Heat Studios varme lounge

Spørgsmål og svar

Før du træder ind i varmen.

Fandt du ikke svar? Skriv til info@heatstudio.dk så vender vi hurtigt tilbage.

Din næste dybe indånding
er allerede planlagt.

Vi holder gus hver dag. Se dagens tider i kalenderen, og find en session, der passer dit tempo.